Indtil 1880 havde Sorring kun én mølle som lå i den nordlige del af byen på Møllebakken.
Byen voksede, og en driftig møller etablerede endnu en mølle som naturligt nok fik navnet Nymølle. Der var på den tid to bagerier i byen, og Nymølle leverede til et af bagerierne 500 kg rugmel hver uge, så produktionen af mel, grotning (dyrefodder) og gryn var stor, men produktionen gik tilbage, da landmændene selv begyndte at male kornet.
Mølleren fik den gode idé, at etablere et savværk drevet af møllens maskiner, og Nymølle kunne derfor fortsætte som en god og driftig forretning. Under krigen producerede savværket generatortræ til bilernes gasgeneratore, så også igennem den svære tid var møllen en driftig virksomhed.
Der skulle bygges til savværket, og i 1947 under arbejdet med at brænde tagpap på den nye bygning skete katastrofen. Der gik ild i tagpap og tag, og ilden spredte sig hurtigt til møllen, som var beklædt med træspåner – en ren brandbombe. Inden aften var møllen nedbrændt, men savværket blev genopbygget og fungerede som arbejdsplads helt op til 1997, hvor savværket blev solgt, og lokalplanen til udstykningen i Sorring, Savværksvej, blev udviklet.